Sygeplejerske med
speciale i menopausen

Jeg guider kvinder trygt igennem menopausen
Med faglighed, empati og støtte.

97 % af danske kvinder oplever gener i overgangsalderen. Det er ikke kvinder der er for sarte. Det er kroppen der er i massiv forandring. Derfor fortjener kvinder viden, behandling og at blive taget alvorligt..

54%
af kvinder oplever søvnproblemer i overgangsalderen

39%
af kvinder er fysisk og psykisk udmattede

39%
af kvinder er udfordret med led- og muskelømhed

35%
af kvinder kæmper med seksuelle problemer

Kæmper du med symptomer som…

  • Følelsesmæssigt kaos. Tankemylder. Et temperament, der kommer ud af det blå og en ængstelighed, du ikke kan genkende.

  • Hjernetåge og svigtende hukommelse. Ord, navne og tanker der glider væk, før du når at gribe dem.

  • En krop i tydelig forandring med vægtøgning og ændret fedtfordeling. Måske oplever du, at kroppen går fra pære - til æbleform.

  • Ømme muskler og led – kroppen føles tungere, trættere og mindre samarbejdsvillig.

  • Slimhinderne bliver tyndere og mere sårbare, når østrogen falder – det kan give tørhed, irritation og smerter.

  • Dalende seksuel lyst og måske gør intimitet pludselig ondt. Cyklus kan blive uforudsigelig med uregelmæssige blødninger.

  • Søvn der afbrydes af hedeture og nattesved og efterlader dig udmattet og energiforladt.

  • En snigende ligegyldighed, hvor drivkraften forsvinder, og du står tilbage med en følelse af forvirring over, hvad der sker i din krop og sind.

Har (peri)menopausen rystet din verden?
Du er det rigtige sted – og jeg hjælper dig med at få livet tilbage.

Menopausen handler ikke kun om hormoner eller om at “tage sig sammen”.
Det handler om forståelse, empati og støtte til det, der faktisk gør en forskel i din hverdag.

Som sygeplejerske med speciale i menopausen hjælper jeg kvinde med at forstå,
hvad der sker i kroppen - og finde konkrete veje til mere ro, overskud og livskvalitet.

Mine forløb – uden bullshit og med ægte nærvær…

Når du booker mig, køber du ikke bare en pakke. Du får mig - en sparringspartner, der brænder for, at du får det, du har brug for. Jeg hjælper dig med at forstå, hvad der sker i din krop, og finde konkrete veje til mere ro, overblik og balance i hverdagen.

Jeg tror på ægte samarbejde. På at blive set, hørt og mødt dér, hvor du er.

1 : 1 samtale med Jannie

Oplever du at miste grebet i menopausen, og føler du dig pludselig fremmed i dig selv? Hukommelsen svigter. Uroen fylder. Overskuddet er væk. Leddene smerter. Trætheden er altopslugende. Og hjernetågen ligger tungt.

Måske er du nysgerrig på hormonbehandling og har brug for hjælp til at forstå dine muligheder.
Eller måske er du allerede opstartet, men savner tryghed, overblik og en, der kan hjælpe dig med at finde den rette vej.

Jeg hjælper dig med at forstå, hvad der sker i din krop, og guider dig trygt gennem dine muligheder – så du kan træffe et valg, der passer til dig.

Menopause + Parforhold

Peri/menopausen kan føles forvirrende
og ensom for de kvinder, der går igennem den. Derfor er det ikke mærkeligt, at deres partnere ofte også føler sig rådvilde og frustrerede.

Det er en periode der rammer kvindens krop og psyke hårdt – uanset hvor stærkt forholdet er, og hvor gode rammerne er i jeres forhold.

Over 75 % af mænd oplever, at relationen påvirkes negativt – især på grund af humørsvingninger, nedsat intimitet og træthed.

Som sygeplejerske tilbyder jeg en tryg samtale, hvor I sammen kan få viden om, hvad der sker i krop og sind – og hvordan I bedst kommer igennem forandringen som et team.

Opfølgende samtale

Du har allerede taget det vigtigste skridt – du har valgt at investere i dig selv. Men forandring sker sjældent på én gang. Kroppen skal have tid. Livet sker. Og behov kan ændre sig undervejs.

En opfølgende samtale giver dig mulighed for at samle op, mærke efter og justere kursen. Vi taler om, hvad der virker, hvad der ikke gør – og hvad der fylder lige nu.

Her er der plads til dine spørgsmål, dine tvivl og de små (eller store) justeringer, der kan gøre en reel forskel for dig.

“Jeg er på en mission for at ændre den måde kvinder oplever peri/menopausen
for altid!

Det siger mine FANTASTISKE kunder:

I tvivl om, hvor du skal starte?

Lad os tage en ærlig, uforpligtende snak om dine symptomer, din hverdag og hvilke løsninger der kan give dig balance igen.

Følg mig på
Instagram