Mød Jannie…
Sygeplejerske og tidligere professionel sportsdanser – og derfor én, der altid har haft et skarpt blik på min egen krop og psyke. Alligevel væltede perimenopausen mig omkuld.
Pludselig stod jeg midt i et følelsesmæssigt kaos: hjernetåge, ængstelighed, ømme led og følelsen af at miste mig selv. Syv år med træthed helt ind i knoglerne, ord der forsvandt midt i en sætning og forglemmelser så absurde, at de stadig er et familiehit.
Det, der ændrede alt, var erkendelsen af, hvor lidt hjælp kvinder faktisk får. For her stod jeg selv – sygeplejerske, vant til at forstå kroppen – og alligevel helt på gulvet.
Det blev startskuddet til MenoMUSE: et trygt, evidensbaseret rum, hvor jeg kombinerer min kliniske erfaring med min egen rejse. Her hjælper jeg dig med at forstå, hvad der sker i din krop og psyke – og hvordan du kan få ro og overblik igen.
Privat er jeg kæreste med mit livs kærlighed, Jan, bonusmor til to skønne unger, vildt nørdet, lidt goofy forelsket i Napoli og en sucker for god italiensk kaffe(den dårlige drikker jeg kun én gang).
Igennem otte år har jeg kaldt Moskva, London, Edinburgh og Hong Kong for mit hjem.
Jeg vinterbader året rundt - det er mit lille mentale reset og et kæmpe kick af ro og styrke.